FCM Samfund er FC Midtjyllands velgørenhedsinitiativ, som arbejder med unge mennesker, der ofte er stigmatiseret og marginaliseret på grund af deres baggrund, etnicitet, uddannelse eller sociale arv. Det medfører ofte manglende adgang til faciliteter, support eller opmuntring, og de får derfor ikke de muligheder, de har brug for. FCM Samfund vil ændre denne situation og støtte unge mennesker i at få succes i deres karriere og i livet.

Hos FCM Samfund brænder vi for at skabe en positiv forskel i Midt- og Vestjylland ved at bruge fodboldens universelle sprog til at samle og styrke lokalsamfundet. Vores vision er at fremme social inklusion, sundhed og uddannelse, og vores mission er at hjælpe mennesker, der har det svært, med at finde og forløse dét talent, som alle mennesker er i besiddelse af.

Kerneprojekter

Vores formål er at hjælpe børn og unge mennesker i regionen, der oplever udfordringer som følge af vanskelige livsvilkår. Vi tror på, at alle mennesker har potentiale, og gennem vores projekter hjælper vi dem med at finde og forløse deres evner. Vores arbejde bygger på de samme værdier, og det elite-mindset, der definerer FC Midtjylland.

Sammen går vi på banen
Et 26-ugers forløb, hvor vi hjælper unge med at finde og forstå deres talent. Efterfølgende støtter vi de unge i at blive selvforsørgende gennem uddannelse eller job.

Julegaver
Hvert år uddeler vi julegaver til børn i økonomisk trængte familier i regionen. Gaverne inkluderer fodboldudstyr og et års gratis medlemskab i en af de 140 klubber i FCM Klubsamarbejdet.

Samarbejdspartnere

For at kunne lykkes er vi afhængige af et bredt netværk af samarbejdspartnere, herunder:

FC Midtjylland
Udvikling af projekter, administration, markedsføring og ressourcer.

Private partnere
Alpi, Vestjylland Forsikring, Rationel, Fog & Venø, Vestjysk Bank og Travel Sense.

Kommuner
Udvikling og visitering af deltagere i SGVPB-projektet.

FCM Klubsamarbejdet
Modtagelse af unge fra vores projekter.

Erhvervsrepræsentanter
Støtte fra bl.a. Loop, Aarhus Osteopati og Resono.

FCM Samfund består af 8 fuldtidsansatte og cirka 150 frivillige.

Opgaver som chef for FCM Samfund

Som chef for FCM Samfund vil du spille en central rolle i at sikre, at vores vision og mission realiseres. Du vil have det overordnede ansvar for ledelse, strategiimplementering og udvikling af projekter og samarbejder.

Dine primære opgaver vil være:

  • Implementere bestyrelsens strategi
  • Ledelse af ansatte og frivillige
  • Holde dig opdateret på lovgivning og målgrupper
  • Udvikle en strategi for frivillige, herunder certificering
  • Samarbejde med kommuner og indgå aftaler med nye
  • Søge fondsmidler og etablere nye partnerskaber
  • Netværke med jobkonsulenter, kommuner, politikere m.fl.
  • Være det udadrettede ansigt for FCM Samfund

Din baggrund

Vi forestiller os, at du har erfaring som dynamisk leder, og at du brænder for at gøre en forskel. Du har:

  • Erfaring med ledelse og kendskab til branchen
  • Stærke præsentations- og motivationsfærdigheder
  • Mod på at gå forrest – på alle niveauer
  • Dygtige netværkskompetencer
  • En oprigtig interesse i at hjælpe vores målgruppe videre i livet

Vil du være med til at gøre en forskel?

Send din ansøgning til job@fcm.dk. Samtaler afholdes løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.